Haagerup

Forsamlingshus

HAAGERUP 

FORSAMLINGSHUS

Vores forsamlingshus er et moderne og lyst hus, der ligger i den lille landsby Haagerup midt på Fyn, mellem Ringe og Faaborg.

Huset danner rigtig gode rammer for en bred række af arrangementer, så tøv ikke med at kontakte os og høre om muligheden for at leje huset.


Fremhævede faciliteter:

  • Stor rummelig festsal (150 personer)
  • Moderne køkken
  • Stor bar i festsalen
  • Dansegulv
  • Rigeligt med parkeringspladser

KOMMENDE ARRANGEMENTER

GENERALFORSAMLING


Dato: 6. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 19.00

Pris: GRATIS


Kom med til GENERALFORSAMLING i Haagerup Forsamlingshus. Vi serverer GRATIS biksemad med spejlæg til alle der møder op kl. 19.00.


Tilmelding er ikke nødvendig men gør det gerne alligevel så vi kan forberede den rette mængde mad. Giv besked til Conni på mobilnummer 22 60 57 07.


Dagsorden fremlægges på aftenen og indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde 5 dage før generalforsamlingen.


Vi ses til en hyggelig aften!


FORÅRSFEST


Dato: 16. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 19.00 - 01.00

Tilmelding: Senest den 12. marts til Conni på 22605707

Pris: 225 kr. inkl. 2-retters mad og musik.


Vi varmer Haagerup Forsamlingshus op til FORÅRSFEST i dette forår 2024. Her vil være en velsmagende buffet, dansevenlig musik fra DJ Morten LP, og drikkevarer til populære priser i forsamlingshusets indbydende rammer.


REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN

Hågerup Forsamlingshus
Generalforsamling torsdag den 23. februar 2023 klokken 19.00.


Bestyrelsen var vært og de 21 fremmødte personer fik en god omgang velsmagende biksemad med spejlæg og rødbeder, og der kunne købes drikkevarer til maden.


Referat:

  • Valget af dirigent blev Hanne Friis
  • Formandens beretning ved Poul Jørgensen

Der har været mindre reparationer på huset, hvilket var et nyt WC til dametoilettet og en enkelt tagplade er blevet skiftet. 

Korinth Støtteforening valgte at donere 7.000 kr. til forsamlingshuset, og det siger vi mange tak for.

Sommerfesten på græsplænen i centrum af Haagerup var en god aften med 25 gæster.

  • Godkendelse af årets regnskab

Conni fremlagde årets regnskab, som herefter blev godkendt.

I løbet af 2022 var der 31 udlejninger og 4 jægerarrangementer.

Ved generalforsamlingen var der pt. booket 17 udlejninger.

Forårsfesten havde 70 gæster til spisning og dans. Det gav et lille overskud.

Høstfesten havde 110 gæster til spisning og dans, og det gav ca. 5.000 kr. i overskud.

Elregningen var stor og det blev aftalt at Lars Hansen sammen med Conni arbejder på at finde et billigere elselskab.

  • Valg til bestyrelsen

Næstformand Christian Jørgensen var på valg og blev genvalgt. Det samme gjorde sig gældende for Inger Larsen og Pia Rasmussen.

Suppleanter blev Helle Foged og Lars Nydam Jensen.

Revisorer Lars Hansen og Peter Storkholm blev genvalgt.

  • Eventuelt

En hjertestarter kan doneres gratis af Trygfonden, og Lars Nydam Jensen sørger for at søge Trygfonden om det.

Håndtering og opdatering af hjemmesiden for forsamlingshuset er overdraget fra Christian Streich til Lars Nydam Jensen. 

Lars Bau og Joakim Foged har været rundt ved nogle husstande i Haagerup og snakket om legeplads på græsplænen i centrum af Haagerup. De vil besøge flere husstande i nærmeste fremtid.